Poul Henningsen er hjernen bag det populære 3-skærmssystem, som kan spores i måden, hvorpå vi i dag former vores designs og lys. Han var en indflydelsesrig og modig designer, arkitekt, forfatter og kulturkritiker, der har sat sit præg på mange områder indenfor dansk design. I dag produceres hans lamper hos Louis Poulsen. Arven efter ham er en integreret del af Louis Poulsens arbejde med at forme lys.
Gennem hele sit liv ønskede Poul Henningsen at skabe et blændfrit lys, som du nemt kunne rette hen, hvor der var behov for det, samtidig med han ønskede at skabe bløde skygger med glødepæren som lyskilde.
I dag er 3-skærmssystemmet en lille familie med 30 lamper, heraf 3 udendørslamper. Poul Henningsen designede derfor ikke kun én lampe, der opfyldte hans ønsker, men i stedet et helt system med flere lamper til et hvert behov. De forskellige lamper i systemet er både bord-, gulv-, væglamper, lysekroner og pendler.
Kombinationsmulighederne er utallige, både den gang og nu. Nu kan du både få lamperne i metal og glas. PH lampernes numre referer til skærmstørrelsen. Hver overskærmstørrelse havde et tilsvarende sæt af mellem- og underskærme, de såkaldte hele modeller som fx 2/2, hvor overskærmen har en diameter på ca. 20 cm med tilhørende underskærme.