Denne multifunktionelle gulv-/læselampe fra Le Klint er designet af Markus Johansson.
Lampens karakteristiske design animerer til en central placering, hvor ikke blot lampens funktion, men i ligeså høj grad dens formgivning får lov at manifestere sig i selskab med det øvrige interiør.
Markus Johansson har arbejdet med et på samme tid legesygt, udfordrende og markant design. Læselampen findes i to forskellige varianter og farver. Den sorte model er fremstillet i lakeret stål med messingdetaljer og en bøjle i olieret amerikansk valnød. Den hvide model er fremstillet i lakeret aluminium med aludetaljer og en bøjle i sæbevasket eg.
Lampeserien Carronade er udviklet som en komplet lampeserie, oprindelig baseret på idéen om en bordlampe udformet som en lille kanon med lys i. Udforsk hele serien her.